Husk 301 redirects
Hvorfor er 301 redirects en god idé?
Det er der især 3 gode grunde til:
- Du bevarer så meget af hjemmesidens status i Google som muligt
- Du sørger for at besøgende ikke får døde links i søgeresultater
- Du forhindrer at links fra andre hjemmesider ender blindt.
En hjemmeside, der er nogle år gammel, har en status i Google. Du kan videreføre en stor del af denne status ved at viderestille dine sider til de tilsvarende ny sider med en 301 redirect. En 301 redirect betyder 'permanent flyttet', og den type viderestilling viderefører det meste af de enkelte siders status.
I samme omgang forhindrer du også at søgeresultater ender i en 'Siden blev ikke fundet' besked, og at links til dine sider fra andre hjemmesider bliver viderestillet til en ny relevant adresse. Det er en god service over for besøgende på hjemmesiden og overfor andre hjemmesider der har linket til din hjemmeside.
1. Find dine eksisterende URLs
Dine URLs er de webadresser, som du finder i adresselinien på din browser, for hver side, blogpost, produkt, kategori mm. på din hjemmeside. Du kan kopiere dem manuelt. Eller finde dem med et værktøj som f.eks Screaming Frog - det er et værktøj, der kan håndtere op til 500 URLs i den gratis udgave - www.screamingfrog.co.uk
2. Gennemgå dine nye URLs
Undervejs under opbygningen af en ny hjemmeside, kan sider være blevet omdøbt og URLs svarer dermed ikke længere til sidens indhold. Lige før lancering er et godt tidspunkt at tjekke at alle de nye URLs passer til indholdet. Når siden først er fundet af Google bør en URL 301 redirectes, hvis den omdøbes.
3. Opret en URL oversigt
Hvis du sætter en ny hjemmeside op, vil de ny sider oftest have andre URLs end den eksisterende. Det bedste du kan gøre er at lave et dokument med alle dine URLs og så udfor dem skrive de ny webadresser. Hvis det er muligt og passer ind i din nye URL struktur, så kan du med fordel give siderne samme URL som tidligere, det er selvfølgelig det enkleste og det viderefører den enkelte sides status direkte.
4. 301 redirect de tidligere URLs
301 redirects kan fortages enten via din .htaccess fil - det er typisk den enkleste metode for mange URLs på en gang. Søg f.eks efter '301 redirect htaccess' i Google. Eller via et plugin som f.eks Redirection i f.eks WordPress. Her indsætter du helt enkelt den tidligere og den nye url. URLs til indhold der ikke længere findes på den ny hjemmeside, redirectes til nærmeste relevante kategori eller forsiden.
5. Test dine redirects med det samme
Sæt dine redirects op samtidig med launch, vent ikke med det. Husk at teste redirects for om de virker som forventet. Indsæt den tidligere URL i adresselinien og tjek at du lander på den side du viderestiller til. Test det gerne før du lancerer hjemmesiden.
6. Ret eksterne links
Ret evt. eksterne links til din hjemmeside, som du har adgang til - det kunne være på Krak, Google+ eller faglige hjemmesider, som linker til dine sider.
Har du sat en ny hjemmeside op og skal til at lancere den? Før du gør det og dermed tager din tidligere hjemmeside ned, er det en god ide at få oversigt over alle dine eksisterende URLs på hjemmesiden.